torsdag den 15. november 2012

Hip risengrød i ny forklædning



For få uger siden modtag jeg en mail fra en sød urtekram medarbejder, som spurgte om Katrine og jeg var interesseret i en kasse fuld af fantastiske økolækkerier. Det er sjældent, man får dette tilbud og vi sagde ja tak med det samme. Forleden dag kom pakken så og der gik ikke længe før, at vi begge var inspireret til at springe ud i diverse grødeksperimenter.

Budskabet med pakken var at skabe en nyfortolkning af den traditionelle risengrød lavet på hvide ris. Da vi begge er ret så ihærdige grødspisere, var denne opgave lige noget for os. Som noget forholdsvis nyt har Urtekram dette år lanceret en fuldkornsgrødris, som gør at man kan lave en skøn klassisk risengrød og samtidig blive mæt på den helt rigtige måde. Juhu herfra! Men nu til eksperimentet, for i kassen var der ikke blot fuldkornsgrødris, men også et hav af tørrede frugter, nødder og søde sager, såsom deres meget lækre vildblomsthonning og rørsukker.

Grundgrøden

En almindelige grundgrød startes op med 1 del ris og 4 dele mælk. Det varierer ofte, hvor stor en portion der skal laves og derfor er ovenstående udgangspunkt godt i stedet for gram og dl mål. Start med at skyld risene godt og derefter kom ris og mælk i en gryde der bringes i kog. Derefter skal den blot stå og simre i ca. 75 min. Det er virkelig nemt at brænde en grød lavet med mælk på (ja det skete også for mig), så vær opmærksom på at den simre ved virkelig lav varme og ikke koger over.

TRE FORSLAG

Risengrød med ingefær, gulerod, vanilje, abrikos og bagte mandler 
- 1 portion grundgrød
- 1-2 gulerødder
- 1/2 tsk revet eller stødt ingefær
- 4-5 tørrede abrikoser
- ovnbagte mandler
- en knivspids vaniljepulver fra urtekram

Grundgrøden røres op med 1-2 revet gulerødder og 1/2 tsk ingefær og koges ind til grød.









Risengrød med appelsinskal/saft & kanel/kardemomme strøsukker
- Grundgrøden
- ca. 1 spsk appelsinsaft 
- 1 tsk appelsinskal
- rørsukker
- kanel
- en knivspids kardemomme

Når grundgrøden er kogt røres grøden op med frisk appelsinsaft, appelsinskal.
Til sidst blandes rørsukker, kanel og en knivspids kardemomme og strøs over grøden.
(Hvis sæsonen ellers var til det ville friske blåbær gøre underværker)






Risengrød med frisk æble, bagte hasselnødder, vildblomsthonning og kardemomme
- Grundgrød
- et æble skåret i tern
- en håndfuld bagte hasselnødder
- vildblomsthonning
- 1 knivspids kardemomme

Imens grøden koges, bages en håndfuld hasselnødder i ovnen. De skal bages indtil skallerne løsner sig og bliver lidt mørke. Når nødderne er kølet af, kan skallerne smuldres af.



5 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle spændende alternativer til den almindelig grød - på den måde kan man jo (ligesom nisser) spise grød hver dag i december måned :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja fik selv min ellers ikke så grødglade mor til at spise det med nydelse. Hun spiste det gerne som morgengrød, men det bliver vist en af de morgener, hvor tid ikke er en mangel :-)

      Man må spise grød lige så ofte man har lyst ifølge min verden.
      //Camilla

      Slet
  2. det må prøves! toplækkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør endelig det linda! Alle er præget af lidt efterår og et lille strejf af jul - urtekrams fuldkornsris gør også at det mætter mere og får en mere nøddeagtig smag. Glæder mig til at høre nærmere om forsøget!
      /Camilla

      Slet
  3. Waw.... Hvor har du mange gode opskrifter og forslag.
    Glæder mig til at følge dig og din blog fremover.

    Tak og rigtig god dag

    SvarSlet