tirsdag den 2. oktober 2012

En håndfuld grøn og fin yndlings inspiration


Hver dag samler jeg en ordentlig håndfuld inspiration og kommer det i lommen. Det hele hiver jeg frem, når de ugentlige madplaner skal sammensættes. Inspirationskilderne er mange, men jeg har mine yndlinge - skal vi ikke inspirere hinanden lidt? Her er tre bud på nogle af mine favoritter.

foto: columbus leth, lånt fra politiken

Aarstiderne 

Økologi, grøntsagskærlighed og velsmagende hverdagsretter er nøgleordene bag Aarstiderne. Til hverdag driver Søren Ejlersen og de mange andre grønne fingre en gårdbutik i Krogerup og leverer øko grønt- og frugtkasser til 40.000 familier i Danmark og 5.000 i Sverige. Aarstidernes misson er at genskabe den tætte forbindelse mellem glæden ved et godt måltid fuld af gode råvarer og sundhed, og dyrkningen af jorden. I grøntsags- og frugtkasserne følger der altid et ugebrev med fyldt med gode opskrifter på alt, hvad der er i sæson. Kemifri mad og natur er i fokus og der er derfor ingen brug kemiske sprøjtemidler eller kunstgødning på deres marker, i stedet for er der sat fokus på robuste planter der kan gro i den danske natur. Det betyder også, at de fleste af deres økologiske forarbejde fødevarer er fri for smagsforstærkere, syntetiske sødemidler og langt de fleste E-numre. 

For ikke så længe siden erhvervede jeg mig i en stor grøn kogebog - dog ikke bare hvilken som helst kogebog, men 'Alle Aarstidernes livretter'. Bogen bugner af sunde, grønne og ikke mindst smukke opskrifter, som gør det svært at vælge imellem, når middagsmåltidet skal planlægges. Der er alt fra skønne salater, supper, vegetariske vidundre, juice, søde sager og brød & kager - alt i alt lidt af en grønsagslykke booster for en madelsker.


River Cottage

Hugh Fearnley-Whittingstall er en af mændene bag bøgerne og serien River Cottage, som giver gode råd fra alt om syltetøjskogning, brødbagning, nemme hverdagsretter og til, hvordan man bygger en lerovn. Han overbeviser en håndfuld kvinder om at starte en bageklub, prøver at hjælpe os andre til at erkende, at det er vigtigt, at vi begrænser vores kødforbrug for miljøets skyld og sidst, men ikke mindst, så laver han massere af tilbage-til-naturen mad. Jeg kan ikke få nok af de kære folk fra River Cottage og hver søndag på DR2 kl. 20.00-20.45 står Hugh, Gill, Gideon og Nonie klar til at sprede lidt landlig og ikke mindst hjemlige hygge.


lånt fra rivercottage.net

Det er derfor i den sammenhæng på sin plads at nævne, at hvis ikke allerede man ejer 'Veg Every Day!', som er en uundværlig skøn vegetarisk kogebog, som er fyldt af drøngode grøntsagsopskrifter - så er det på tide at gøre sig en investering. For som Hugh proklamerer "Let's all eat more vegetables". Lær grøntsagerne at kende og lær, hvordan de kan tilberedes på bedste vis.








Green Kitchen Stories

David, Luise & Elsa er forfatterne bag den vegetariske blog Green Kitchen Stories, som altid leverer en god historie sammen med deres smukke og tåkrummende opskrifter. Titlen på bloggen beskriver kort og godt filosofien bag deres grønne kogekunst og siger selv "since all good recipes often comes with a story, we thought the name was appropriate."
Hos David & Luise er mad med naturlige ingredienser, sunde fedtstoffer, fuldkorn og frugt/grønt essentielt.

Efterhånden er de fleste af bloggens opskrifter afprøvet herhjemme og blandt farvoritterne er deres Grønne Sushi Salat, deres mundvandsløbende Grøntsagslasagne & Svenske Midsommer Kage.

Fra Green Kitchen Stories
Eftersigende skulle der være en kogebog på vej og er slet ikke i tvivl om at den skal have en plads på mine kogebogshylde. Rygterne siger i foråret 2013 - der er vist ikke andet at gøre, end at være tålmodigt, men så er det godt at de jævnligt opdaterer bloggen med skønne grønne opskrifter.

(Kommenter endelig, hvis der er interesse for mere grøn og fin yndlings inspiration!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar