onsdag den 20. juni 2012

Introducing Figne

Mød Figne. Et tredje hjul eller ofte negliceret familiemedlem, som jeg efterhånden har måtte trækkes med en del år.




Det var selvsagt min kæreste (og ikke undertegnede) som fandt på, at hun skulle flytte ind. Da han ikke er den store botaniker (ja undskyld, skat!) og heller ikke har gjort det meget i stueplanter, mens vi har boet sammen, kunne jeg næsten ikke byde ham at nægte mini-Figne husly. 
Figne overtog hurtigt mine gamle orkideers plads i den gode vindueskarm, og forviste dem til et dunkelt hjørne af stuen, hvor de langsomt blev trætte af deres evindelig liv i skyggen af den spinkle bornholmske figenplante og simultant besluttede sig for at dø.


Efter adskillige års ventetid har Figne endelig brillieret. Hun har produceret en rigtig figen! Forventninger herhjemme er himmelhøje og ideerne til hvad den snarlige "kæmpe" høst skal benyttes til er mange!

Friske figner i pasta med valnødder og gedeost, Figner med ost, parmaskinke og honning, figenpålæg. Mulighederne er uendelige! Billeder fundet og lånt på Pinterest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar