fredag den 20. april 2012

Sommerfornemmelser

Her på det sidste har jeg gået og plukket mig en god håndfuld sommersfornemmelser, jeg begynder nemlig for alvor at kunne mærke at sommeren står lige for døren. De udsprungne magnolia træer på Østerbro, stien på vej til skole, det lunere vejr og ikke mindst det gode humør er alt sammen med til at kickstarte foråret og ikke mindst sommeren.

For mit vedkommende, men sandelig også min søsters, er dette år helt specielt, ja vel en form for milepæl. Jeg bliver færdig med gymnasiet og står vist for alvor "på egne ben", alt imens min søster byder en lille ny velkommen i familien. Jeg arbejder på højtryk med titlen "den seje moster". Men når det så er sagt er fremtidsscenarier også begyndt at fylde hverdagen mere og mere. En lidt hurtig beslutning ændrede kursen for midt vedkommende, men gjorde også at jeg endelig har haft roen til at færdiggøre gode tre år på en smadder fin måde. En beslutning er taget. Højskolelivet står for døren og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er det rigtige for mig. Studierne må vente et lille år, imens jeg modnes og at jeg for alvor, ligesom magnoliatræerne, er klar til at springe ud - i "voksenlivet".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar