tirsdag den 4. oktober 2011

Figen, gedeost og valnødde pasta


Mmmh det er bestemt ikke sidste gang jeg laver denne pastaret, som jeg blev stærkt inspireret af på en af mine farvorit madblogs - nemlig Green Kitchen Stories. Den er netop blevet én af mine yndlings, og da jeg blev inspireret af Louisa Lorang i Go morgen danmark i morges, der fortalte at man skulle huske at lave ny mad ud af sine rester, kiggede jeg i køleskabet og fandt en hulens masse gode ting. Jeg havde lidt pasta tilovers, 3 figner og noget gedeost der skulle bruges. Denne ret er altså pærenem og hurtig!

Pasta med figen, gedeost og valnødde pasta
- 2 fed hvidløg
- olivenolie
- en god håndfuld spinat
- 125 g gedeost
- 1 økologisk citron - saft og skrald
- 1 lille dl hvidvin
- fuldkorns pasta
- 2 gode håndfulde hakkede valnødder
- salt
- 3-5 figner

Forbered alle ingredienserne fra start. Så tager retten ingen tid at lave. Hak valnødderne, pres citronsaft/riv skallen, skær fignerne i både og skyl spinaten. Derefter varmes en stor pande og lidt olivenolie påføres. Svits hvidløgene i olien og kom derefter spinat, hvidvin, gedeost og citronsaft på panden. Lad det simre i 3 minutter, til det har fået en små cremet godt konsistent og spinaten er faldet sammen. Derefter hældes den kogte pasta i "sovsen" og vendes forsigtigt med fignerne. Smag til med salt og peber og drys tilsidst med den revne citronskal. Så er den klar til servering!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar