mandag den 29. august 2011

Lynwok til hverdagen

Da jeg lørdag aften var alene hjemme og sad med en kæmpe bunke lektier, var denne ret oplagt, da jeg havde lidt kylling tilovers fra gårsdagen aftensmad. Wokmad er en af mine yndlingsretter og det er noget at det nemmeste i verden at lave. Denne opskrift tager kun et lille kvarters tid at lave og er perfekt til de travlte hverdagsaftener og køleskabsryt.

Lynwok
- 1 pakke fuldkonsnudler
- 1 brocolli
- en halv chili
- 2-3 cm ingefær
- 2 store gulerødder
- 2 forårsløg
- et almindeligt løg
- sesamfrø
- soya
- kyllingebryst
- en halv citron

Skyl alle grøntsagerne og hak løg, ingefær, chili, forårsløg og broccoli i ønskede størrelse. Skær også kyllingen i små strimler. Kog nudlerne som anvist på pakken og varm en pande eller endnu bedre, hvis følgende haves -  en wokpande op og tilsæt lidt sesam eller olivenolie til stegning af kyllingen. Når kyllingen er gylden og stegt tilsættes løgene, chili og ingefær og svitses let. Derefter hældes de resterende grøntsager i wokgryden, sammen med de kogte nudler og vendes med lidt soya. Når grøntsagerne og nudlerne er letstegte, pres lidt citronsaft over retten og  drys med sesamfrø efter eget behov. Voila og en hurtigt og lækker wokret er serveret.

ps. jeg kan kun anbefale at komme lidt skåret mango i wokken, det komplimenterer fantastisk med kyllingen, det stærke og let salte - mums!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar