Spinat- og fetatærte
- 100 g pinjekerner
- 5 æg
- 300 g feta
- 50 g revet ost (cheddar eller andet)
- tørret oregano
- 1 usprøjtet citron
- 400 g baby spinat
- 1 pk filodej a 270 g
- cayennepeber
- 1 halv muskatnød til at rive
Rist pinjekernerne uden fedtstof i en ovnfast pande; rør undt af og til. Hold øje med dem, så de ikke bliver sorte. Slå 5 æg ud i en skål og smuldr fetaen i. Riv 50 g ost i og tilsæt et drys peber, et par nip tørret oregano, revet gul skal fra 1 citron og en sjat olivenolie. Rør pinjekernerne i æggemassen, når de er gyldne.
Stil den tomme pande tilbage over varmen tilsæt lidt olivenolie og den halve portion spinat. Skub spinaten let rundt i panden, til bladene falder sammen. Sørg for, at de ikke sidder fast i bunden, og kom mere spinat på, efterhånden som der bliver plads. Der skal røres rundt det meste af tiden.
Tag imens filodejen ud af køleskabet. Læg et ca. 50 cm langt stykke bagepapir på bordet, smør lidt olie over det hele, krøl papiret sammen og læg det fladt igen. Læg 2 store plader filodej i en stor rektangel (hvis de er aflange), så de overlapper hinanden i kanten og næsten dækker hele papiret. Smør dejen med lidt olivenolie, giv den et drys salt og peber og et nip cayenne. Gentag, til der er 3 lag. Skidt med, om dejen knækker lidt. Husk også at røre i spinaten.
Det ser simpelthen så lækkert ud! mmh ;)
SvarSletKnus Anna
- anna-mad.dk