mandag den 21. maj 2012

Sommerpasta med radiser, asparges og pocheret æg

I forbindelse med mors dag, havde vi inviteret vores mor til middag på den utrolig hyggelige restaurant Nyhavn 14 - Spiseri & enotek. Her blev vi introduceret for en meget lækker sommerret - som er utrolig nem at lave og som smager skønt og sommerligt. Vi lavede vores egen version og den blev lige som vi håbede.


Sommerpasta med radiser, asparges og pocheret æg
(3 personer)
- passende mængde pasta
- 2 bundter radiser
- 1 bundt friske asparges
- 1 chili
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- lidt revet parmesan ost

pocheret æg
(eddike, salt)
- æg

Denne ret er fantastisk let at lave og tager højst 20 min.

Et godt udgangspunkt er at starte med at pochere sine æg. Det kan godt se forfærdelig svært ud, men det er det slet ikke, når blot teknikken er sidder i skabet. Start med at kog en gryde med vand og kom en lille sjat eddike og lidt salt i. Så snart vandet koger rører du med en grydeske i vandet, så der dannes en stor hvirvel i midten af vandet. Slå et æg ud i kop og kom ægget i det "hvirvlende" vand og saml ægget lige så stille med skeen. De skal ca. have 4 min i det kogende vand, men vær forsigtig ved det lille æg.

Kog en passende mængde pasta og hak imens chili og hvidløg i små stykker og radisserne og dine asparges i lidt større mundrette stykker. Steg chilien og hvidløget i 2 spsk olivenolie på en pande og kom derefter dine grøntsager på panden. Lad dem blot hurtigt blive vendt i den smagfulde olie. Kom din kogte pasta på panden vend den rundt i dine grøntsager. Server med revet parmesanost, friskkværnet peber, rapskimolie og et porcheret æg.

I forbindelse med denne sommeret lavede jeg en lille video :-) Denne gang brillerede vores to fantastiske køkkenassistenter/forældre. Det er lidt af en jomfrurejse mht filmen, men mon ikke man kan få fornemmelsen af letheden af retten.



Musik af Kings of Convenience

3 kommentarer:

  1. Awesome video. Keep 'em coming. Måske mere koncentreret om mine lange sekvenser :)

    SvarSlet
  2. Fantastisk med en video.. Så hyggeligt :)
    http://hangingoutinside.tumblr.com/

    SvarSlet
  3. Tusind tak for de fine ord! Dem vil der fremtidigt komme flere af :-)
    God pinse

    SvarSlet