mandag den 2. april 2012

Projekt pasta - rødbede pasta!


Så blev det påskeferie for mit vedkommende, hvilket også betyder at jeg endelig har fået lidt tid til at lave godslow food. I anledning af at jeg forleden dag fik mig en ny lyseblå køkkenhjælper, blev gårsdagens menu "pink" pasta med tomatsauce og ovnbagt aubergine og peberfrugt. Pastaen blev lavet ud fra en opskrift fra en af de mangle Jamie Oliver bøger der befinder sig på familien boghylde.

Jamie's pastaopskrift
- 4 friske æg
- 3 mellemsmå rødbeder til rødbedepurén svarende til mængden af 2 æg (1 1/2 dl)
- 350 g italiensk hvedemel (tipo 00)
- 150 g groft durummel
- durummel til at udrulle pastaen

Vask rødbederne og kog dem møre så skrællen er nem at få af. Blend rødbederne så de bliver til en pink puré. Bland alle ingredienserne sammen og ælt dejen i 3 min på maskine eller lidt længere i hånden. Dejen skal være smidig og glat. Lad dejen hvile i køleskabet i en time. Del derefter dejen i tre og start med at flade den ene af stykkerne ud så den kan køres i gennem pastamaskinen. Lad dejen køre gennem den runde rulle på pastamaskinen 3 gange og fold dejen undervejs så den bliver glat og smidig. Du skulle nu have fået en lang og glat dej, som du nu kan køre igennem den pastaindstilling, som du syntes er sjov.

Når pastaen har den rette form skal du hurtigt lade den tørre og bagefter kog den i ca. 3-4 min, men hold gerne øje med den, da den kun skal have ganske lidt. Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar